Kiropraktoren nr. 4 2015

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2015

Neurofysiologiske reaktioner

Brn blev klogere

Tvrs over USA p cykel

Forskere rejste ind i rygmuskler - mens de blev manipulerets.34

RygFessor fejede over landet med efterrsferiens.22

9 dage tog det. Kiropraktor var med og fik guldkorn med hjem.s.28

Generalforsamlingen genvalgte formand, meldte sig ind i den europiske kiropraktorunion og vedtog ny kontingentgruppe. SIDE 4

BESLUTNINGER MED PERSPEKTIV

2KORT NYT

K I R O P R A K T O R E N / D E C E M B E R 2 0 1 5

UNDER

1%af bevillinger gr til forskning i muskel- og ledsygdomme. Det er ude af propor-tioner, mener bde DKF og Danske Fysio-terapeuter. Derfor har de sammen sendt en anbefaling til uddannelses- og forsk-ningsministeren om at afstte flere mid-ler, s investeringerne str ml med de enorme udfordringer, som disse sygdom-me skaber for samfundet.

Er vi enige om at bevilge flere midler til kiropraktikken? siger forskeren, der vrider armen om p sundheds- og ldreminister Sophie Lhde (V). Tegningen er Roald Als og fra Politiken, som 5. oktober bragte et debatindlg fra professo-rerne fysioterapeut Ewa Roos, kiropraktor Jan Hartvigsen og Karen Sgaard fra Syddansk

Universitets nye Center for Sundhed i Muskler og Led. De efterlyste flere penge til forsk-ning, men ogs til implemente-ring, fordi det halter gevaldigt med at omstte ny viden til praksis. Som eksempel nv-ner de, at det ikke er unormalt, at der gr 10-15 r, fra forsk-ningsresultater foreligger, til de kommer patienterne til gode.

OVER 1 MIO. danskere har smerter i muskler og led og ondt i ryggen er hyppigste rsag til sygefravr

Danskerne er et folkefrd plaget af lidelser i muskler, led og skelet. Det slr to nye rapporter fast. I september udkom Sund-hedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark, som viser, at nsten 1 mio. lider af lnderygsmerter og over 500.000 af nakkesmerter. Dt betyder hyppige lgebesg, og mange sy-gedage fra job, som lnderygsmerter alene er den hyppigste rsag til. I november udgav Statens Institut for Folkesundhed en rapport, der viser, at det er omkring 1,2 mio., alts hver femte dansker, der lider af muskel-skelet sygdomme som fx slidgigt, knogleskrhed, leddegigt og diskusprolaps.

Gldelig jul og godt nytrSekretariatet holder lukket fra 23. december til og med 1. januar og nsker alle en god juleferie. Ved uopstte-lige sprgsml af juridisk eller personalems-sig karakter kan chefkonsulent Annette Bonne trffes: 2926 2591.

Pressehen-ven delser kan ske til kommu-nika tionschef Christian Ankerstjerne: 2083 8984.

vrige uopst-telige sprgsml rettes til direktr Jakob Bjerre p 2671 1602.

KORA: Kiropraktorer br henvise til rygcentreRegion Hovedstaden har med praksiskonsulent, kiropraktor Marianne Lgtholt Andreasen gennemfrt projekt, hvor kiro-praktorer kunne henvise patien-ter til Glostrup Hospitals Vi-dencenter for Reumatologi og Rygsygdomme. Institut for Kom-muners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har evalueret projektet og anbefaler, at det g-res permanent, fordi det optime-rer behandlingsforlb og sparer tid og ressourcer.

Prolapser og diskuskager til lgerDKF var p plads med kiropraktorer, stu-derende og forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik p efteruddannelseskongressen for almen praksis Lgedage i uge 46. I fem dage blev lger og deres personale beriget med diskuskager, infopakker, bolsjer og en konkurrence, hvor gevinsten var di-skusprolapsmodellen p billedet.

Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen: www.sst.dkMuskel- og skeletlidelser i Danmark. Ngletal 2015, Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk

Brug for (flere) kalendere til vggen?S skriv til [email protected] og vi sen-der det antal, I skal bruge.

J a n u a r

f e b r u a r

m a r t s

a p r i l

m a J

J u n i

12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

2930

31

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

s

1

6

5

10 14

19

21

2222

23

25

26

15

16

17

18111111

12

1313

777

8

9

2

3

4

Nytrsdag

20 arbejdsdage ekskl. 5 lrdage






12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

29

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

ma

12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

2930

31

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

to

12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

2930

SkrtorsdagLangfredagPskedag2. pskedag

Kristi himmelfartsdag

Pinsedag

Dansk k iropraktor Forening P e t e r B a n g s V e j 30 D K -2000 F r e D e r i K s B e r g t e l e F o n : 3393 0400 M a i l : D K F @ D a n s K K i r o P r a K t o r F o r e n i n g.D K w w w.D a n s K K i r o P r a K t o r F o r e n i n g.D K

NYE KONTAKTER

BEDRE FAC IL I TETER

V IDENDEL ING 2016

kiroprakt ik

p soc iale meDier

@K IROpRAKTORGuIDE p FACEBOOK

@DKF_K IROpRAKT IK p INsTAGRAm

@KIROpRAKTORENDK p TwITTER

Palmesndag

Store bededag

12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

2930

31

2. pinsedag

2424

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

ti

20202020

12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

2930

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

frl

sma

tiOn

tofr

ls

mati

Onto

Grundlovsdag

147059_Vgkalender_2016.indd 1

07/10/15 15.09

af juridisk eller personalems-sig karakter kan chefkonsulent Annette Bonne

ske til kommu-nika tionschef Christian Ankerstjerne: 2083 8984.

rettes til direktr Jakob Bjerrep 2671 1602.

DKF vil det europiske samarbejde, og det gavner os

INDHOLD

Hvem er de nye?. . . . . . . . . . . . 10 Lr Dorthe Schler Ziegler og Janni Bang, som erstatter Line Press Srensen og Rikke Krger Jensen, lidt bedre at kende

Med igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Et enigt ECU accepterede DKFs ansgning om genindmeldelse ugen efter rsmdet

Nye hos NIKKB . . . . . . . . . . . . . . 26 2 nsten nye hoveder er med til at tilrettelgge efteruddannelse hos NIKKB

Prolapspakker hos Fohlmann . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hr de gode rd fra Esbjergklinikken, hvor man oplever, at forlbet giver forudsigelighed

Skulderkasuistik . . . . . . . . . . . 44 Scapula crepitans er en sjldent diagnosticeret, men smertefuld tilstand

Kinesiotape . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Er det tid til at rive tapen af?

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk

Direktr Jakob Bjerre

Kommunikationschef Christian Ankerstjerne

Ansvarshavende redaktr Formand Lone Kousgaard Jrgensen

Redaktr Tanja Skov Carlsen

KIROPRAKTOREN nr. 1 2016 Udkommer 16. marts Annoncedeadline 20. februar

Artikelforslag kontakt redaktren: [email protected]

Design & Grafisk produktion Datagraf Communications

Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 [email protected] www.dgmedia.dk/kiropraktoren

Forsidefoto Sren Weile

3K I R O P R A K T O R E N / D E C E M B E R 2 0 1 5

Kiropraktorguide og Kiropraktorernes Videnscenter

Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

rigtig godt fast i, at kiropraktik fortsat gr den evidensbaserede vej, og at forskningsmidlerne fra ECU sammen med det danske bidrag gr til at underbygge dette.

Vi kan ikke undvre forskning. I Danmark har vi allerede et af verdens allerbedste miljer for forsk-ning i muskel- og ledrelaterede emner. Forskningen fra NIKKB er respekteret og medvirkende til at skabe respekt i de sund-hedsfaglige miljer og til at skabe medieomtale. S selvom ca. 1 mio. ekstra mske ikke

lyder af s meget, s skal vi huske, at det alts er noget, der ligner 15% ekstra til forskning om ret, vi taler om. Det har alts en stor betyd-ning og det vil vre med til at stte ekstra fart p den positive udvikling, kiropraktik og kiropraktisk forskning allerede er inde i.

Vil vi lngere ind i det etablerede sund-hedsvsen, er det forskning og evidens, der skal til. Vil vi nvnes i de nationale kliniske retningslinjer, bliver vi det ikke uden evidens. Og vil vi have lger og sundhedsvsenet til at arbejde mere sammen med os, for at flere patienter anbefales kiropraktik, skal det st lysende klart, at vi har en lang videregende uddannelse og kvalitetsforskning. Godt nytr!

Formand Lone Kousgaard Jrgensen

LEDEREN

En af de helt store glder i lbet af 2015 har vret genindmeldelsen i European Chiropractors Union (ECU). Jeg var rigtig glad for generalforsamlingens store opbakning til at til at genindtrde i det europiske samarbej-de 14. november og det var med stor stolthed, at jeg bare fem dage efter begav mig mod Rom for at se, om ECU nu ogs ville have os med.

Det ville de i hvert fald! Det var nrmest overvldende at hre de positive indlg fra de vrige ECU-lande, og jeg kan sl fuldstndigt fast, at man i ECU i den grad er enige om at g den danske vej.

Det frste vi skal i gang med, bliver etable-ringen af det nye forskningscenter, ECCRE, der jo skal ligge i Odense sammen med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinsk Biomekanik (NIKKB). Vi skal have mest muligt ud af de eks-tra forskningsmidler.

Derfor stter vi os i det nye r sam-men med ECU og med NIKKB for at finde ud af, hvordan det helt prcist skal strikkes sam-men. Og hvad vi kan forvente os af det.

Jeg kan allerede nu sige s meget, at jeg som formand for Dansk Kiropraktor Forening (DKF), som nstformand i Kiropraktorfonden og som nstformand i NIKKB i samarbejde med DKFs bestyrelse har tnkt mig at holde

Det har alts en stor betydning og det vil vre med til at stte ekstra fart p den positive udvikling

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen


[ R S M D E 2 0 1 5 ]

Af Tanja Skov Carlsen, DKFs sekretariat Fotos: Sren Weile

D A N S K K I R O P R A K T O R F O R E N I N G

19 2 5 - 2 01 5

Musikalsk surprise, prominente talere, film og en flot rsfest var med til at markere DKFs 90-r.

Generalforsamlingen genvalgte formanden, meldte DKF ind i den europiske union og vedtog

en ny kontingentgruppe for klinikejere. Desvrre satte forlbet af kontingentfast sttelsen et

kedeligt punktum for et ellers godt mde.

STORE BESLUTNINGER

nisk Biomekanik, som fyldte 25 i sommer, bragte formand Karsten Uno Petersen (S) en hilsen fra den ene fdselar til den anden.

Et af de gode eksemplerGeneralsekretr i World Federation of Chiropractic (WFC), Richard Brown, var kommet fra hovedsdet i Toronto for at nske tillykke og holde tale. Et besg i Botswana havde vist ham betydningen af kiropraktorers frdigheder. Dr betyder drlig ryg intet job, som bety-der ingen mad. Derfor spiller behandlere som kiropraktorer en meget vigtig rolle. Han ppegede, at kun f kiropraktorer har samme muligheder som de danske:

Dt I har opnet i Danmark, er fanta-stisk. I har arbejdet hrdt for det, og I kan vre stolte. I er et af de gode eksempler, jeg giver, nr jeg rejser rundt, sagde han. - Det giver et ansvar for at sttte udvik-lingen globalt, sagde han og pointerede, at det er hans job at srge for, at kiroprakto-rerne i WFCs 88 medlemslande arbejder sammen.

De faste traditioner med prisuddeling,

i jubilumsrammer

Ting tager tid. Men det er I jo en af de faggrupper, der godt ved, sagde Lise-lott Blixt (DF), formand for Folketingets Sundheds- og ldreudvalg i sin bnings-tale. Hun hentydede til de danske kiroprak-torers lange kamp for at f lovgivning, autorisation og universitetsuddannelse.

Hun indrmmede, at der i sundheds-

systemet er en del vilkrlighed, fx i tilskuds-systemet.

Jeg ville egentligt gerne lave en gen-nemgribende sundhedsreform, fordi der er s mange lappelsninger. Men det tror jeg bare, bliver for svrt, sagde hun og slut-tede talen med at nske tillykke.

Fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Kli-

K I R O P R A K T O R E N / D E C E M B E R 2 0 1 5 5

lfteaflggelse og mindestund blev gen-nemfrt hjtidligt som altid. Beretning i levende billeder Efter generalforsamlingens bning blev frste punkt, formandens bne beretning, skudt i gang - med en film.

Klip fra DRs arkiver blandet med ud-talelser fra borgere p gaden og aktrer i sundhedsvsenet afspejlede kiroprak-torernes flotte udviklingsrejse, men viste ogs, hvor det halter:

For mange kender ikke vores uddan-nelse. For mange ved ikke, hvad vi kan. Og for mange ved ikke, hvad der foregr bag dren til klinikken, ld formandens kom-mentar til filmen, og hun fortalte da om DKFs oprustede indsats for at ndre dette:

kiropraktorer, uddannelser og forskning. Vores plan er at samle de gode hoveder i

et europisk center, sagde han og refererede til ECUs og DKFs aftale om indmeldelse, som indebr oprettelse af et europisk forsk-ningscenter ved NIKKB i Odense.

Kun een stemte imod indmeldelse, som blev effektueret en uge efter, da ECU god-kendte DKFs ansgning.

DKF er mere i spilI sin lukkede beretningstale for de 248 stem-meberettigede medlemmer gennemgik formanden bl.a., hvordan mlprogrammet Kiropraktorerne i Spil er opfyldt.

Hun takkede ogs DKFs frivillige i kredse og udvalg, som hun bad forsamlingen aner-kende med et stort bifald.

Forsamlingen tiltrdte formandens og bestyrelsens beretninger samt hrte rds-medlem Nis Alnor aflgge Dansk Kiropraktor Rds beretning i rdsformand Anders Trom-holdts fravr.

Ny medlemsgruppeDe to vigtigste af bestyrelsens fire forslag til

Set udefra har vi nsten det hele. Og det forpligter alts. Derfor engagerer vi os mere og mere i det in-ternationale arbejde, sagde formand Lone Kousgaard Jrgensen bl.a. i sin bne beretning.

Jeg ville egentligt gerne lave en gennemgribende sundhedsreform, fordi der er s mange lappelsninger, sagde Liselott Blixt (DF), da hun bnede rsmdet

Resultaterne i vores kommunikations-afdeling vidner om, at vi har travlt. Og det er der bestemt ogs brug for. Vi er slet ikke i ml endnu. Kiropraktorerne skal fortsat hol-des p lystavlen, og vi skal byde konstruktivt ind med lsninger og meninger i debatten, sagde formand Lone Kousgaard Jrgensen.

Hun berrte ogs et andet af generalfor-samlingens centrale temaer:

Set udefra har vi nsten det hele. Og det forpligter alts. Derfor engagerer vi os mere og mere i det internationale arbejde. Vi vil gerne vre med til at lede kiropraktikken i den evidensbaserede retning, sagde hun og fremhvede, at det betyder meget, at DKF igen trder ind i European Chiropractors Uni-on (ECU), som bestyrelsen havde foreslet.

P den mde lagde hun op til ECUs for-mand ystein Ogre, som var nste taler.

Med i ECU igen Den evidensbaserede vej skal vi g. Der er ingen anden vej.

S klar var ECU-formand ystein Ogre, da han beskrev ECUs retning. Han gen-nemgik ECUs visioner om vkst af antal

Body Rhythm Factory bd velkommen med balkaninspirerede rytmer - find dem p Youtube og Facebook.


vedtgtsndringer henholdsvist prcise-rer DKFs kommunikationsopgave og indf-rer ny kontingentgruppe for klinikejere. Forslagene blev vedtaget med stort fler-tal i en skriftlig afstemning, men efter debat om isr det principielle i en yderligere op-deling. 127 stemte for og 43 imod den ny kontingentgruppe.

Ogs bestyrelsens forslag om at hve kontingentet alene for klinikejere blev til-trdt. Dog frst efter en debat, isr rejst af et par medlemmer. Punktet blev afviklet p en mde, som rejste kritik af dirigentens

hndtering. Efterflgende har formanden adreseret hndelsen i et blogindlg p DKF Forum, hvor hun beklager den kedelige afslutning p et ellers godt mde.

Bestyrelsens og rdets lister valgtRegnskabet blev aflagt af bestyrelsens konomiansvarlige Anders Jrgensen, som besvarede sprgsml fra salen. Det blev enstemmigt godkendt efterflgende.

Dn sammenstning af bestyrelse og rd, som de pgldende organer havde indstillet, tiltrdte forsamlingen ogs.

Lone Kousgaard Jrgensen tager derfor hul p en ny 2-rig formandsperiode sam-men med 4 genvalgte og to nye medlem-mer: Janni Bang og Dorthe Schler Ziegler. De aflser Rikke Krger Jensen og Line Press Srensen, som hver fik stor ros af formanden og mange klapsalver for deres indsats p henholdsvis 7 og 10 r.

I rdet blev Susanne Brogaard Krogh valgt som erstatning for Janni Bang. Den interne kritiske revisor Gunvor Jrnsgaard og hendes suppleant Kirsten Sillehoved blev begge genvalgt.

rsmdet sluttede med, at nsten 200 medlemmer festede i bedste Gatsby-stil

SE FILM OG ALLE TALER FRA DEN BNE DEL AF RSMDET: www.danskkiropraktorforening.dk/gf15P DKF Forum har formanden blogget om mdet.

I alt tyve nyuddannede blev budt velkommen med roser og klapsalver, og kvitterede med at aflgge det hjtidlige Kiropraktorlfte. Foto: Sren Weile

Medlemmernes evaluering

rsmdet er blevet evalueret ligesom Faglig Kongres. 147 af de 268 deltagende medlemmer har svaret.

Den generelle oplevelse af rsmdet: 46% har en god eller rigtig god oplevelse 20% en drlig eller rigtig drlig oplevelse 29% hverken god eller drlig oplevelse

Informationen og det udsendte materiale fr en flot bedmmelse. Programmet, den bne del af mdet samt selskabets arrangement fredag, synes de fleste ogs godt om. Forlbet af den lukkede del af mdet fr den drligste evaluering. Kun 17% har haft en god oplevelse, mens hele 60% synes, det forlb drligt eller rigtigt drligt. 23% svarer, at de hverken havde en god eller drlig oplevelse. Over halvdelen har skrevet kommentarer til deres besvarelser. Kommentarerne viser, at den drlige oplevelse af den lukkede del primrt hnger sammen med dirigentens styring under kontingentfaststtelsen, og at der var afsat for lidt tid. Der er ros til rsfesten p nr middagen, som fr en del kritik.

Tjek #DKF90 Instagram og Twitter

Kiropraktor Morten Spangsbjerg p talerstolen.

frt an af konferencier-duoen Andreas Tl-lner Christensen og Marcus Dieden. Under-holdningen var bl.a. Rune Klan, som var en meget populr surprise, og Michael Triers Liveband fik de fleste p dansegulvet.

NEMT, HURTIGT & UDENSKJULTE OMKOSTNINGER

START DIN SAG P WWW.KIROPRAKTORINKASSO.DK

INKASSO MED FOKUS P DIG OG DIN FORRETNINGVi ved godt, at de fleste kiropraktorer typisk hverken har mange eller store tilgodehavender, men derfor kan de jo godt irritere. Vi gr ind i dine inkassosager vel vidende, at selvom det ikke er store belb, er det alligevel dine penge og dine rettigheder, vi skal holde i hvd.

SIMPELT OG ENKELTKiropraktorinkasso.dk er den enkleste mde at sende en sag til inkasso p. Der er INGEN grund til at lade sagerne ligge i skuffen og samle stv du kan oprette dem helt uden risiko! Det er simpelt og enkelt.

KIROPRAKTORINKASSO Lautruphj 5 DK-2750 Ballerup Tlf +45 30 30 64 64 www.kiropraktorinkasso.dk

FAST PRIS P 250 KR.

PR. SAG

25% AF DET VI INDDRIVER

INGEN LSNING, INGEN REGNING

A

B

ELLER

FRA FORMANDENS BERETNINGER

Foto: Sren Weile


[ R S M D E 2 0 1 5 ]

Kun 1/5 rammer rigtigt, nr vi sprger om uddannelsesniveauet resten tror, at vi kiropraktorer har en mellemlang eller endda en helt kort uddannelse. Faktisk er der lidt flere, der tror, at kiropraktoruddannelsen er 12 r lang, end der tror, at det er en lang videregende uddannelse. Det rgrer mig da helt vildt.

Kiropraktikken kan ikke st ale-ne. Skal vi udvikle os som fag og som sundhedsprofessionelle s krver det, at vi kan indg alliancer p kryds og p tvrs ikke bare i sundhedsvsenet.

SE FORMANDEN HOLDE SIN BNE MUNDTLIGE BERETNING P:www.danskkiropraktorforening.dk/gf15 bde den bne og lukkede tale findes p skrift p DKF Forum

For 90 r siden var der ingen, der ville samarbejde med os. Nu taler PLOs formand Christian Freitag om samarbejde om patienter og kollegiale fora.

Det er jo nemt at lne sig tilbage og sige: N ja, jeg har min gode praksis, og det gr jo helt godt. Pro-blemet er bare, at vi vil komme under pres. Pres p tilskud og p, hvad det er for en ydelse, vi leverer.

I mine jne er det ikke et attraktivt fremtidsscenarie at eksistere p ydersiden af sundhedssystemet i hbet om, at det nok skal g. Det er i hvert fald ikke derfor, jeg er blevet formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Vi skylder alle kredsbestyrelserne og samarbejdsudvalgene en stor tak for, at I ptager jer arbejdet. Det samme glder alle de andre tillidsvalgte.

Sundhedsstyrelsen er begyndt at huske os. I stigende grad indbyder styrelsen nemlig kiro-praktorerne til at udar-bejde nationale kliniske retningslinjer inden for vores felt. Det er vi rigtig glade for, og det er virke-lig et tegn p, at vi kom-mer tttere og tttere p det etablerede sund-hedsvsen.

Fakta er, at vi snart kan stte flueben ved alle visionerne fra mlprogrammet Kiropraktorerne i spil 2011-16, og derfor str vi i det kommende r over for at skulle stte ord p nye visioner.


Wang Nielsen, lge i 1960erne De

pberber sig en udenlandsk uddannelse, som

vi ikke kender noget til. Det har intet med lge

videnskab at gre. Det er mennesker, der udver

et fuldstndig lovligt erhverv. Iflge dansk

lovgivning er kvaksalveri jo ikke forbudt.

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lgers Organisation Det at skabe kontakter, det at involvere sig med de andre dele af sundhedssektoren, tror jeg, er det helt primre. Det at have nogle fora, hvor vi kan tale sammen om nogle patienter, tror jeg, er en vej frem.

Torben Mogensen, tidl. vicedirektr p Amager og Hvidovre Hospital Hvis man skal ud af det hngedynd, der hedder naturlgemedicin, s krver det alts et arbejde med forskningsmssig dokumentation

Flemming Mller Mortensen, sundheds-ordfrer for Socialdemokratiet Jeg tror, alle de borgere, der har vret hos en kiropraktor, ved, hvad en kiropraktor er, og jeg tror, de er rigtigt gode ambassadrer for kiropraktorfaget

Peter Emmerich, politisk rdgiver

Problemet er, synes jeg, statusmssigt og imag

e

mssigt, at der stadigvk er mange danskere, de

r

ikke ved, hvad forskellen er p en kiropraktor og

p

en fysioterapeut.Lars Nielsen, Public Affa

irs direktr

Jeg er sikker p, at de fleste danskere ikke er kla

r

over, at kiropraktorer faktisk er veluddannede o

g

har en lang videregende uddannelse bag sig. Je

g er

fuldstndig overbevist om, at det er der, hvor k

iro

praktorer skal lfte sig, sdan at folk er klar ove

r, at

nr man gr til kiropraktor, s fr man faktisk hj

lp

af en, der er meget veluddannet.

Peter Qvortrup Geisling, tv-lge, journalist

Vi lever i en tid, hvor danskerne ser XFactor og

bageprogrammer, og hvad ved jeg. Hvis man ikk

e

forstr at kommunikere i den verden. En verden

, der

er prget af s enkle budskaber, og det gr velu

ddan

nede mennesker tit ikke, s ender man med at s

idde

i en elitr osteklokke, hvor man sidder og rgre

r sig

over, at ingen forstr, hvem man er. Og det klynk

eri,

det gider jeg ikke hre p.

Kiropraktorerne skal fortsat holdes p lystavlenMed levende billeder i en lille film indledte formanden sin bne beretningstale. Den viste gamle klip fra DRs arkiver og interviews med borgere fra gaden og meningsdannere. Filmen afspejlede kiropraktorernes flotte udvikling, men ogs hvor det halter i dag. Hun brugte den som et springbrt til sige, at kiropraktorerne ikke er i ml endnu med at kommunikere, hvem de er. Men at der er masser at gre, og DKF er i fuld gang, hvilket resultaterne i kommunikationsafdelingen vidner om.

Kiropraktor? Jeg tnker ryg. Drlig ryg.

En kiropraktor? Sdan n, der

brkker folks ryg

En kiropraktor? En traktor!


[ R S M D E 2 0 1 5 ]

Janni Bang BrodersenJeg hber, jeg kan bidrage med viden inden for kvalitetssikring- og udvikling Beskftigelse: Kiropraktor og kvalitets ansvarlig p Hospitalet

Valdemar A/S (40%), ansat hos Kiropraktorerne Ringsted (35%) og ekstern lektor p Syddansk Universitet (25%). Surveyer i overenskomstprojektet, der tester akkre diteringsstandarder i kiropraktorpraksis. Uddannelse: Cand.manu. fra Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, 2005. Master i Kvalitet og Ledelse i Social og Sundhedssektoren, 2014. Kiropraktorfagpolitisk CV: DKFs Turnusudvalg siden 2009. Dansk Kiropraktor Rd 201315. Medlem af DKFs kvalitetsudvalg. Med til at udarbejde Region Sjllands rygforlbsprogram. Privat: Bor i Odense med mand og to drenge p 3 og 6 r. I min fritid gr jeg til karate.

Hvad er dine mrkesager? Jeg hber, jeg kan bidrage med viden inden for kvalitetssikring og udvikling, nr nu kiropraktorerne str over for at skulle inddrages i Den Danske Kvalitets Model. Kiropraktorerne skal vre det naturlige valg, nr det kommer til diagnostik og behandling af bevgeapparatet. Vi skal udadtil have en skarp flles profil, men der skal ogs vre plads i vores fllesskab til forskellighed. Ellers gr jeg meget ind for, at det fortsat skal vre en demokratisk proces, nr vi som forening skal fastlgge det nye strategiprogram efter Kiropraktorerne i spil.

Hvilke forventninger har du? Jeg glder mig til at blive sat rigtigt ind i bestyrelsesarbejdet. Der er formentlig mange aspekter, jeg frst skal til at lre. Nr det er sagt, har jeg et nske om, at vi udvikler den interne kommunikation, s medlemmerne oftere bliver sat ind i hvilken strategi, der bliver valgt i forhold til hndtering af div. sager srligt dem, der har meget mediebevgenhed. Jeg ser frem til spndende bestyrelsesmder og mder med sekretariatet, og glder mig srligt til en masse dialog med foreningens medlemmer om det nye strategi oplg efter Kiropraktorerne i Spil.

Formanden og 4 kendinge blev genvalgt, mens to nye blev valgt som erstatning for Rikke Krger Jensen og Line Press Srensen, som efter henholdsvist 7 og 10 r havde valgt at stoppe.

Dorthe Schiler ZieglerForskning, kiropraktik som vores patienter mder den, og vores plads i sundhedsvsenet hnger sammen Beskftigelse: Kiropraktor p Medicinsk rygafdeling, Rygcenter

Syddanmark, Sygehus Lilleblt. Ekstern lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning. Uddannelse: Cand.manu. fra Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, 2004. Kiropraktorpolitisk CV: Formand i KKF Region Syddanmark og rep. i regionale samarbejdsudvalg 20082015, suppleant i KKFbestyrelsen fra 2015. Med til at udvikle mlprogrammet Kiropraktorerne i Spil. Privat: 40 r. Bor p Vestfyn med mand og to brn.

Hvad er dine mrkesager? Jeg nsker forsat fokus p uddannelse, forskning og videreudvikling af faget i takt med det vrige sundhedsvsen. Dog er det vsentligt, at aktiviteten afspejler virkeligheden, vi finder p klinikkerne. Der skal vre plads til, at rster hres i DKF. Fordi forskning, kiropraktik som vores patienter mder den, og vores plads i sundhedsvsenet hnger sammen. Patienten br vre i centrum: vi skal overveje tidsforbruget/administration p klinikken, forsikringsordninger, sektorovergange, parakliniske undersgelser. P nogle omrder str vi lige i hele landet. P andre omrder er der store regionale forskelligheder, som synes at bunde i bureaukrati og ikke giveret gnidningsfrit forlb for patienten.

Hvad er dine forventninger? Overordnet nsker jeg at bre ved til fremdrift i foreningen. Jeg har vanskeligt ved at sidde p mine hnder og drives af at vre med til at skabe noget, som kan give vrdi for andre eller for en forening. Og sdan m det vre, hvis man stiller op til frivilligt arbejde/bestyrelsesarbejde; der m vre en vision og passion. Jeg forventer at indg i en bestyrelse, som er, og br betragtes som, et aktiv for foreningen. Jeg forventer at skulle handle med baggrund i foreningens konkrete nsker og mlstninger udsprunget fra visioner om bedst mulig varetagelse af standen fremadrettet. Dermed inkluderende medlemmerne, hvorfor jeg hber p (og forventer) en bred, visionr medlemsdeltagelse ved fremtidige arbejdsprocesser.

DKF-bestyrelsen 2015-2017

Formand Lone Kousgaard Jrgensen43 r, klinikejer, Snderborg,

Region Syddanmark

Jrn Eichhorn 43 r, klinikejer, Frederiksberg,

Region Hovedstaden

Anders Jrgensen43 r, ansat i privat praksis, Vesterbro,

Region Hovedstaden

Michael Christensen35 r, klinikejer, Silkeborg,

Region Midtjylland

Christian Stamer36 r, privat ansat, Kolding,

Region Syddanmark

Dorthe Schler Ziegler40 r, offentligt ansat, Middelfart,

Region Syddanmark

Janni Bang35 r, privatansat, Region Sjlland/

Region Syddanmark

Dansk Kiropraktor Rd 2015-17

Formand Anders Tromholt49 r, klinikejer

Region Midtjylland

Nis Alnor52 r, klinikejer Region Sjlland

Kenneth Ramsby 45 r, klinikejer Region Syddanmark

Tue Secher Jensen 42 r, forsker Region Syddanmark

Susanne Brogaard Krogh39 r, hospitalskiropraktor, Region Midtjylland

NYE I BESTYRELSEN

Rikke Krger Jensen og Line Press Sren-sen blev takket for deres store indsats i bestyrelsen, som har varet nsten 10 r.

Fotos: Sren Weile


I indstillingen, som 10 kiropraktorer fra forsknings og uddannelsesmiljet havde indsendt, stod bl.a.: Sren ONeill har gennem en lang rrkke ydet en bemrkelsesvrdig indsats for udvikling og gennemfrelse af den kliniske uddannelse af kiropraktorer. og: Sren har ambitioner for kiropraktorprofessionen. Det afspejler sig i hans dedikation til at sikre et hjt niveau p kiropraktoruddannelsen og hans store indsats i relation til etablering af uddannelsen af hospitalskiropraktorer. Han har et klart blik for, hvilke kompetencer kiropraktorer har brug for som attraktive samarbejdspartnere i et tvrfagligt sundhedsvsen, og han er i stand til at vise det gode eksempel i forhold til at

udfylde en vsentlig rolle i et tvrfagligt milj. Indstillingen nvnte ogs hans ph.d.projekt om smertemekanismer, der tog hul p et forskningsfelt, som danske kiropraktorer hidtil ikke havde vret involveret i. Om hans person havde kollegerne i indstillingen skrevet flgende: Sren er meget vellidt af kollegaer, studerende og patienter. Det er han, fordi han er intelligent, omhyggelig og arbejdsom; og samtidigt et rart og eftertnksomt menneske med humor. Bestyrelsen var rigtig glad for denne indstilling og helt enig i begrundelsen, s vi var ikke i tvivl om, at du skulle have den store

pris i r, sagde formand Lone Kousgaard Jrgensen og nvnte i sin rosende tale, hvorfor Sren ikke kun er fast del af DKFs koordinerende uddannelsesudvalg, men ogs de fleste andre udviklingsprojekter: Du sikrer ikke kun rygcentrets og hospitalskiropraktorernes stemme, men ogs fokus p de store linjer: p sammenhng, konsekvenser, fremskridt og udvikling. Kiropraktorprisen p 50.000 kr. tildeles en person eller en institution m.v., der har gjort en srlig indsats, og uddeles ikke hvert r, men efter bestyrelsens beslutning, og medlemmer kan indstille kandidater til prisen som i dette tilflde.

Pris til speciale om sprgeskema til brn

Den tidligere formand for Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende Andreas Tllner Christensen og hans specialemakker Lise Lykke Oddershede fik tildelt DKFs specialepris 2015 af professor Jan Hartvigsen. Specialets titel er: RMDQ-23 er ikke egnet for brn. En undersgelse af forstelse og indholdsvaliditet blandt 11-14-rige. Nste nummer af KIROPRAKTOREN indeholder artikel om det.

Kiropraktorprisen til ambitis og dedikeret udviklerI r blev hovedarkitekten bag specialuddannelse af hospitalskiropraktorer hdret med Kiropraktorprisen: ph.d. Sren ONeill, 46 r, ledende kiropraktor p Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lilleblt, samt klinisk lektor med ansvar for den prgraduate kliniske uddannelse.

Carsten Hviid er indehaver af Kiropraktorerne Hviid i Aarhus, en af Danmarks ldste klinikker grundlagt i 1951 af forldrene Henning og Aase Hviid, der begge var kiropraktorer. Sidelbende med sin praksis har Carsten Hviid bl.a. vret praksiskonsulent i Region Midtjylland, underviser p Syddansk Universitet og medlem af DKFs Turnusudvalg, som han stadigt er del af. Carsten Hviid er uddannet p The AngloEuropean College of Chiropractic i England i 1977. Modtagere af titlen rets Kiropraktor har ydet en srlig indsats, og modtageren indstilles og vlges af medlemmerne. I indstillingen til prisen blev flgende nvnt: Han er den mest hjlpsomme kollega, og vi er mange i Region Midtjylland, der benytter os af hans viden. Han er altid glad for at dele sin viden med andre og komme med forslag fx i forhold til rntgen eller til praktisk implementering af computersystem. Desuden er han altid aktiv i diverse sager ssom politisk i forhold til, hvor rettigheder til rntgen ligger, og hvem der skal lave beskrivelsen etc. og han hjlper med at tage kontakt til de forskellige personer inden for regionen for at klarlgge dette, og han har desuden vret til stor hjlp med at formidle kontakt til sygehusvsenet. Der kan nvnes mange eksempler igennem rene, hvor han har ydet en stor indsats for kiropraktorerne i regionen.

Carsten Hviid rets Kiro- praktor 2015Kollegerne havde valgt rhusianeren fra den kendte kiropraktorslgt, som blev hyldet for sine store hjlpsomhed og arbejdsomhed.

Se klippene hvor Sren, Carsten, Andreas og Lise takker for deres priser: www.danskkiropraktorforening.dk/gf15


[ R S M D E 2 0 1 5 ]

DKFs formand, Lone Kousgaard Jrgensen havde sammen med direktr Jakob Bjerre taget turen til Rom for at flge beslutningen i ECUs for-samling.

Klokken var 14.45, da et helt enigt ECU vedtog at imde-

komme den danske ansgning. Herefter bd ECU den danske formand og DKF velkommen til en plads rundt om bordet.

Jeg var enormt glad for den store tilslutning til vores forslag om at melde os ind i ECU og nu tilsvarende tilfreds

I forlngelse af generalforsamlin-gens overvldende ja til at sge genindmeldelse i European Chiro-practors Union (ECU), var det fredag den 20. november ECUs tur til at godkende indmeldelsen og se frem til oprettelse af det europiske forskningscenter i Odense.

ECU BYDER DANMARK VELKOMMEN TILBAGE

ECU-formandens opslag p Facebook - kort efter DKF-generalforsamlingens beslutning. Se eller gense hans indlg p Danskkiropraktorforening.dk/gf15 ECUs bestyrelsesmde i Rom, hvor medlemmerne drftede og tiltrdte DKFs ansgning.

DKF-formand Lone Kousgaard Jr-gensen og ECU-formand ystein Ogre umiddelbart efter afstemningen, hvor

ECUs bestyrelse godkendte DKFs anmodning om indmeldelse i en aftale,

der indebrer oprettelse af et euro-pisk forskningscenter i Danmark.


I er jo ikke de eneste, der har fd-selsdag. NIKKB fyldte 25 i sommer, ppegede videncenterets formand Karsten Uno Petersen i sin hilsen til rsmdet lrdag fra scenen, net-op som Liselott Blixt havde holdt sin bnings-tale.

Der er blevet arbejdet rigtig rigtig hrdt for at opbygge forskningsmiljet p NIKKB, som hster stor anerken-delse, og det tiltrkker udenland-ske forskere, der nsker at vre en del af det, supplerede han.

Den her forskning NIKKBs forskere udfrer, er jo til gavn for hele den kiropraktiske profession, men ogs samfundet generelt, sagde han og fortalte om de projekter, der er i gang for tiden, og som bl.a. forsger at finde ud af om og hvordan kiropraktik kan hjlpe p fx spdkolik og brns hovedpine.

Kurser for kiropraktorer og deres klinikpersonaleNIKKBs efteruddannelse var p banen med tre kurser afviklet i lbet af fredag. Kiropraktorer

kunne deltage i kurser om Patientkommuni-kation, hvor deltagerne blev prsenteret for redskaber, der kan hjlpe dem med at forbedre kommunikationen med deres patienter, og MR Master Class, der handlede om at diagnosti-cere og genkende afvigelser i lnden.

Kurset Rundt om den Kiropraktiske Patient var mlrettet klinikpersonalet i kiropraktorklinikken og omhand-lede flere af klinikpersonalets arbejdsomrder.

En stand hos udstillerneI udstilleromrdet havde NIKKB sin egen stand. Her kiggede ki-ropraktorer og klinikpersonale forbi i pauserne for enten at f lidt sukkerguf til hjernen og en sludder med Carsten Hviid om billedarkiverings- og kommuni-kationssystemet KirPACS eller med NIKKB-medarbejdere om instituttet generelt.

Begge muligheder blev benyttet af delta-gerne, isr i lbet af lrdagen, hvor de fleste kiropraktorer var til stede. Mange kiropraktorer kiggede forbi standen.

NIKKB VISTE FLAGET P RSMDE

Der var travle NIKKBere og masser af NIKKB-aktiviteter til rsmdet: efteruddannelse, information og en hilsen fra formanden.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder p NIKKB

ECUs 6 strategiske ml

Medvirke til udvikling af en kiropraktorprofession i alle lande i Europa Faclitere udvidelse af kiropraktoruddannelse i Europa Styrke professionens identitet som en evidensbaseret primr rygspecialist Etablering af patientforeninger i alle ECUmedlemslande Sikre, at kiropraktik er reprsenteret politisk og har en stemme i EU Opn effektiv og bredygtig ledelse af den europiske kiropraktorprofessiongennem promovering af nglefrdigheder, lighed og diversitet.

23 lande er nu med i ECU.

www.chiropracticecu.org

Karsten Uno Petersen, som bde er formand for NIKKB og Kiropraktorfonden, holdt tale til rsmdet

med ECUs velkomst. Der blev sagt nogle rigtigt pne ting om Danmark og dansk kiropraktik fra talerstolen og det er mit klare indtryk, at man i ECU virkelig ser frem til at starte arbejdet sam-men med os, udtalte Lone Kous-gaard Jrgensen.

Ogs ECUs formand, ystein Ogre, glder sig over, at med-lemsskabet nu er en realitet.

Et par dage forud for mdet i Rom skrev ystein Ogre da ogs et meget positivt indlg p sin Facebook-side.

ystein Ogre fortller, at han glder sig bde til mderne i ECU og ikke mindst etableringen af det nye europiske forsknings-center i Odense, der skal hedde European Centre of Chiropractic Research Excellence (ECCRE).


Oplagt at f en genopfrisker og lre nyt

Fotos: Sren Weile

Til rsmdet holdt NIKKB i lbet af fredagen en rkke efteruddannelseskurser. KIROPRAKTOREN har snakket med nogle af kursusdeltagerne, der her giver deres indtryk af de kurserne.

Kiropraktor Anni Preisler var en af dem, der tog en dag ud af en travl kalender i klinikken og deltog i de to efteruddannel-seskurser Patient-behandler-kommunika-tion: Starten p den gode konsultation og MR master Class (vol. 1) lumbar spine pathology.

Jeg er uddannet i 2011, men jeg kan allerede nu mrke, at det vi lrte p stu-diet, langsomt bliver aflst af dagligdagen med patienterne og nye kurser. For mig var det derfor oplagt at f en genopfrisker bde i forhold til kommunikation og MR, da begge dele jo er helt essentielle redskaber,

jeg bruger hver dag i mit arbejde. Derudover er det altid interessant at gennemg no-get teoretisk, nr man har nogle konkrete patientcases at relatere det til, lyder Anni Preislers begrundelse for at deltage i de to kurser.

Kurser med stor nyttevrdiKommunikationskurset fokuserede p, hvordan man som behandler skaber den bedste start p en konsultation og heri-gennem srger for, at patientens tanker, bekymringer og nsker bliver hrt og re-spekteret. Efter en kort introduktion gik un-

dervisningen hurtigt over i rollespil, og teori skulle dermed afprves i praksis. Personligt er jeg rigtig drlig til rollespil, men jeg fik meget ud af at fokusere p, hvor jeg kan optimere min samtale med patien-ten. Endnu en reminder p, at man altid kan blive en bedre behandler.

MR-kurset kunne enten bruges som in-troduktion eller som repetition af den grund-liggende teori, samt gennemgang af anatomi for MR-scanninger af lnden. Herefter var fokus p specifikke patologier, der ses p MR-scanninger af columna lumbalis.

Kurset var super relevant, og jeg var ikke i

Kursus for klinikpersonale i tre dele

Anni Preisler deltog i begge

NIKKB-kurser om fredagen. Her ses

hun p talerstolen under generalfor-

samlingen.

De tre dele af kurset hed: Den kiropraktiske patient, kendetegn, sygehistorie og vejledning, Kommunikation, den frste kontakt med patienten og Mulighederne i KiroInfo og Kiropraktorguide.

Sekretr Luise Hegermann fra restadens Kiropraktorer gav kurset dette skudsml:

- Vi fik et kort indblik i anatomi, hvilke problemer patienterne kommer ind med og konsultationen, og hvordan denne kan

forlbe samt nogle gode fifs til hvilke op-lysninger, der er gode at f videregivet til kiropraktoren, nr vi som sekretrer snak-ker med patienten frste gang. Det var super rart at f repeteret med henblik p vores arbejde, og fx de rntgenbeskrivelser, vi skriver ind p latin, men ikke altid ved, hvad er - her tnker jeg ogs p problem-stillingerne, en kiropraktorpatient kommer med, for det er jo en del anatomien og dens udfordringer nogle gange.

Har vakt nysgerrighed Underviserne Nanna Snderkr Meyer og Anette Ravn Nrregaard gjorde det su-per godt. Vi blev inkluderet, og undervisnin-gen var planlagt efter os. Der blev undervist p lgmandsprog. Jeg fik helt sikkert nogle redskaber med hjem, fortller Luise Heger-mann og forklarer:

Udover anatomi og latinske beteg-nelser p ting vi skriver og hrer hver dag, s gav de gode rd til, hvilke faresignaler/


[ R S M D E 2 0 1 5 ] [ R S M D E 2 0 1 5 ]

Sjovt at se, hvor meget samtalen ndrer sig, og det hele ligesom glider nemmere ved blot at ndre p nogle f ord og give mere plads.

symptomer vi skal hre efter, hvornr vi skal booke tid til patienten, og hvornr vi skal kontakte kiroprak-toren fr, hvad der skal skrives ned, og hvad vi ikke m, fx give rdgivning om medikamenter kort sagt behandlingen af patienterne, inden de

kommer til kiropraktoren. Og s huskede de selvflgelig en lille velse, s vi ikke faldt sammen i kroppen efter en lang dag, siger hun og slutter:

Selvom jeg har fet behandling, har jeg jo aldrig vret inde med en patient, men det vil jeg faktisk rigtig gerne nu. Bare for at se, hvad der sker derinde. Jeg er blevet mere nysgerrig efter at have vret p kursus.

De fleste fra klinikken afsted Fra Odense var de fleste fra klinikken Rosen-grdens Kiropraktik afsted, bl.a. sekretrer-ne Lise Sindberg og Berit Abilgaard Jensen, som synes, at de fik meget ud af det:

Formiddagsdelen var rigtig god og velforberedt med fyldestgrende materiale, som dkkede vores behov. Det var nemt

at tilg og overskueligt. De to dygtige un-dervisere vidste, hvad de snakkede om og forstod til fulde at formidle det faglige stof til kursisterne, fortller de.

Hun og kollegerne s gerne, at denne del alene havde vret et heldagskursus, s det kunne g mere i dybden og have flere ca-ses. Den del, der kom efter frokost, var Lise Sindberg og Berit Abilgaard Jensen mindre begejstrede for. Den kunne have vret bedre tilpasset en kiropraktorklinik, og oplgget om Kiroinfo/Kiropraktorguide var mindre relevant for dem, fordi de allerede ved en del om portalen.

Luise Hegermann, kliniksekretr fra restaden Kiro-praktorer, deltog i personalekurset fredag.

Martin D. Timchur fra Australien underviste i MR master Class fredag eftermiddag.

tvivl om, at Martin D. Timchur, der underviste, vidste, hvad han talte om. Hans gennemgang af de patologiske forandringer i lnden gr, at jeg fler mig bedre kldt p som behand-ler, nr mine patienter sprger ind til deres scanningssvar, fastslr Anni Preisler.

Erfaringer og viden bruges i klinikkenNu er hun tilbage i klinikken i Hillerd og i gang med at implementere sin nye viden i hverdagen.

Jeg har allerede prvet at ge mit fokus p kommunikation med de patienter, hvor kemien ikke er helt i top. Her er det sjovt

at se, hvor meget samtalen ndrer sig, og det hele ligesom glider nemmere ved blot at ndre p nogle f ord og give mere plads. Samtidig skal jeg forholde mig til MR-scanninger p daglig basis, s jeg bruger allerede noget af den viden, jeg fik p kur-set. Jeg har som kiropraktor ofte bedre tid til patienten, og det giver mig noget ekstra at kunne overstte patientens scanning uden tvivl eller tven, forklarer Anni Preisler.

Udbyttet af de to kurser har bekrftet den sjllandske kiropraktor i vigtigheden af at holde sig ajour med udviklingen indenfor sit fagomrde.

Jeg fokuserer rigtig meget p efter-uddannelse. Vi ved alle sammen, at den viden vi tilegner os, p et givet tidspunkt efterflgende vil ndres og udvikles eller i nogle tilflde helt forldes. Jeg prver derfor altid at balancere min efteruddan-nelse, s jeg bde repeterer tidligere kurser og teori, svel som vlger kurser, der kan udvide min teoretiske viden og lre mig nye behandlingsteknikker. Hvis jeg ikke fr nye input, kommer jeg hurtigt til at kede mig i klinikken, og s er det jo altid dejligt at mdes med sine kollegaer, slutter Anni Preisler.


Fotos: Sren Weile


[ R S M D E 2 0 1 5 ]

Oprindeligt et forsvarI lbet af den periode har den kliniske epi-demiologi udviklet sig til et evidenshierarki med RCT (randomiserede kontrollerede for-sg. Red.) som den gyldne standard, og det har sammen med udviklingen i medicinal-industrien lagt grunden for udviklingen af EBP. EBP blev oprindeligt formuleret af kli-nikere som et forsvar over for udefrakom-mende krfter fx medicinalindustrien for at beskytte patienterne mod farlig medicin.

Archie Cochrane satte med sin epoke-grende bog fra 1972 Effectiveness and Efficiency fokus p vigtigheden af syste-matisk at vurdere den reelle vrdi af for-skellige behandlinger, ikke mindst p grund af begrnsede ressourcer. Hans frygt var,

Temaet for selskabets fredagsarrangement til rsmdet var Evidens BaseretPraksis (EBP) og interessen var stor med mere end 100 tilmeldte.

Af formand Jan Nordsteen og bestyrelses-medlem Lise Hestbk, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Frste oplgsholder var Professor Uffe Juul Jensen fra rhus universitet. Uffe Juul Jensen gav en spndende gennem-gang af den historiske udvikling inden for medicinsk filosofi.

Evidens er et gammelt begreb i filoso-fien, som er blevet brugt til at give autoritet til diverse udsagn. Fra at vre Det der stod i bgerne er det inden for de seneste 30-40 r ndret sig til at basere sig p viden-skab frem for ren observation.

En aften om evidensbaseret praksis

at den voldsomme udvikling i medicinalin-dustrien ville fre til, at en alt for stor del af ressourcerne ville blive brugt p teknologi og avancerede metoder, s det vigtigste i lgekunsten, nemlig personligt nrvr og den gode pleje, ville blive underprioriteret.

Professoren sluttede af med at fortlle, at der ogs er krfter, der taler for en re-nssance af EBP og refererede til en nyere artikel, Evidencebased Medicine. A Move-ment in Crisis. Den taler for en udvikling af EBP, der skal gre evidens mere brugbart som et styringsredskab og meningsfuld i konkrete kliniske problemstillinger, s den enkelte patient kan f optimal behandling.

Ovenstende indebrer bl.a. get fokus p kvalitativ forskning, hvor Uffe Juul Jensen ser et kmpe potentiale for at generere viden p omrdet, og han sagde:

Vi mangler perspektivet om den smer-te og lidelse, det enkelte menneske oplever.

Ikke evidens alene, ogs erfaringerNste indlg var med Lise Hestbk, kiro-praktor og ph.d. Hun lagde ud med at poin-tere betydningen af, at EBP ikke blot bygger p videnskabelig evidens alene, men er integrationen af videnskabelig evidens i en

Professor, filosof Uffe Juul fra rhus Universitets Institut for Kultur og Samfund forelste for kiropraktorerne og spurgte: Findes det evidensbaserede sundhedsvsen?


klinisk hverdag, hvor der ogs tages hensyn til behandlerens erfaringer og den enkelte patients situation og prferencer.

Derfor handler EBP ogs om at agere fornuftigt p omrder, hvor der ikke findes videnskabelig evidens, hvilket jo er tilfldet i rigtig mange kliniske situationer. Her var udgangspunktet en artikel af Charlotte Leboeuf-Yde et al, der opridser en beslut-ningsprocedure, der i prioriteret rkkeflge bygger p 1) videnskabelig evidens, 2) logisk og plausibelt rationale og 3) erfaring udbredelse og accept.

Det muskuloskeletale omrdeAnden del omhandlede udfordringer ved at udfre RCTer p det muskuloskeletale omrde og beskrivelsen af andre typer forskning, som kan vre med til at forbedre praksis. Det blev fulgt op af eksempler p praksisbaseret forskning baseret p patien-ter med lndesmerter fra kiropraktorprak-sis, og som direkte kan implementeres.

Forskningsresultaterne kan bl.a bruges til at lave en hurtig screening for depression og bevgeangst, som s kan adresseres tidligt i forlbet, hvis behandlingen ikke har den nskede effekt. Derudover kan detaljeret viden om, hvordan det reelt gr specifikke patienttyper i kiropraktorpraksis

DEN SELSKABELIGE SIDEGik du glip af noget? Hold je med selskabets aktiviteter og f overblik over kurser og arrangementer i vores kalender p www.DSKKB.dk

Find artiklerne, der nvnes p: www.dskkb.dk

Bestyrelsen for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik til sit faglige arrangement p rsmdet. Fra venstre: Kim Corfixen, Jan Nordsteen (formand), Martin Juulager, Lise Hestbk, Henrik Hein Lauridsen og Claus Dam Nielsen.

bruges til at stte realistiske ml for bde patient og behandler.

Evidens og konsensusPer Kjr, fysioterapeut og ph.d., sluttede aftenen af med emnet: Kliniske retnings-linjer, Hvad kan de, og hvad kan de ikke?

Han har vret ansat som fagkonsulent p Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for henholdsvis ikke-kirurgisk behandling af nyopstet rodpvirk-ning i nakken og for ikke-kirurgisk behand-ling af lumbal nerverodspvirkning (lumbal radikulopati). Han opridsede arbejdsproces-serne bag NKR:

1) Formulering af de fokuserede sprgs-ml, der ligger til grund for retningslinjens anbefalinger. Sprgsmlene specificerer population, intervention, alternativ interven-tion og hvilke outcomes, der er ndvendige for at sige noget om effekten af interventio-nen. Hver NKR omfatter ca. 10 sprgsml. 2) Sgeprocessen og udvlgelsen af litteratur, der oftest resulterer i relativt f studier til videre behandling. Udvlgelsen vil prioritere tidligere retningslinjer og gode lit-teraturgennemgange og s supplere med primrstudier, der ikke er inkluderet i dem. 3) Hvor der ikke er videnskabelig litteratur til at formulere en anbefaling, diskuteres

sus blandt eksperter. Anbefalingernes styr-ke er baseret p den forudgende kvalitet-svurdering af evidensen. Der ligger alts et omfattende og meget systematisk arbejde bag forberedelsen til og udarbejdelsen af en NKR. Fagkonsulenten vurderer litteraturen og skriver retningslinjen i samarbejde med sin arbejdsgruppe, der bestr af ca. 10-12 relevante fagper-soner, herunder kiropraktorer. Dertil kommer en pro-jektleder, en sge-konsulent, meto-dekonsulent samt en formand fra Sundhedsstyrel-sen. P den kom-mende NKR om uspecifikke ln-desmerter er der to kiropraktorer i arbejdsgruppen, og Mette Jensen Stochkendahl er fagkonsulent. Per Kjr spurgte forsamlingen om, hvilke kliniske retningslinjer de kendte og brugte. Det var med en vis glde, at DSKKBs egne retningslinjer vedrrende lumbal nerverod-spvirkning var den, der fik flest hnder i vejret.

sprgsmlet i ar-bejdsgruppen, der gennem en konsen-susproces nr frem til deres anbefaling. 4) De nye NKR fremkommer sle-des kun med anbe-falinger til behand-lingsinterventioner, der er indeholdt i de specifikke sprgs-ml, og anbefalin-gerne er baseret p en kombination af evidens og konsen-

Derfor handler EBP ogs om at agere fornuftigt p omrder, hvor der ikke findes viden-skabelig evidens, hvilket jo er tilfl-det i rigtig mange kliniske situationer.

KirCACS er online

Ingen udgifter til programinstallationerFrst og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase-ret og krver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt p klinikkernes computere eller efterflgende geninstallation, nr udtjente computere skal udskiftes. KirCACS krver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Nr man frst har sikret sig et abonnement, gr man ganske enkelt ind p KirCACS hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus p patienterneDe optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gr systemet til et vigtigt vrktj, som er med til at e ektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere p at behandle patienter. Klinik-kens sekretrer og behandlere kan flge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i hjsdetDet har vret et stort nske fra klinikkerne at f ordnede forhold. Det fr de med KirCACS: Et abonnement p journalsystemet fortller klinik-ejeren lige prcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det jeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr p lovgivningen i forhold til Sund-heds- og Persondataloven med fokus p ansvarsforholdet mellem data-ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystemDer er lagt stor vgt p driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an-svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certi ceret hosting rma, som lbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god-kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har vret igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemg.

KirCACS og KirPACSKirCACS bygger oven p billedarkivsystemet KirPACS, som ndes i mere end 95 % af alle klinikker med digital rntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, s abonnenter p KirPACS fr mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

KirCACS KirCACS kan bruges p en

stationr eller brbar com-puter (Windows, Mac, Linux).

Skrmoplsning skal vre p minimum 1200 x 1800 pixel p bde stationre computerskrme og br-bare computere.

KirCACS krver en Inter-netforbindelse med down/uploadhastigheder p minimum 20/10 mbit.

Webbrowseren p din computer skal vre den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er ndvendig.

KirCACS virker p alle ak-tuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

Ls mere om KirCACS p www.kircacs.dk

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik www.nikkb.dk

Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skrddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?


AKTUELT


System med klinikkernes nsker i fokusKirCACS er udviklet i samarbejde med kiropraktorer i en gruppe af klinikker, bl. a. Bogense Kiropraktik, der ejes af Hanne Nielsen, der undervejs i udvik-lingsprocessen har haft mulighed for at komme med input til udviklerne. Den nordfynske klinikejer ser mange fordele i systemet, fortller hun her.

Det er meget nemt at arbejde med. Det krver ikke mange timers undervisning at bruge programmet, fastslr kiropraktoren fra Bogense.

Webbaseret system giver mange fordeleKirCACS er webbaseret. Det giver klinikkerne mange for-dele ved at bruge systemet, mener Hanne Nielsen, der blandt andet vil bruge det til bde det patientadministra-tive, journalindhold og adgang til rntgenbilleder.

Det er absolut en fordel, at det er webbaseret, s man ikke har behov for en stor harddisk og computer-kapacitet. Det vigtigste er en god internetforbindelse. Desuden er det en stor fordel, at man har mulighed for at tilg systemet hjemmefra.

Patienten i fokus ude og hjemmeDen nemme webadgang til systemet gr det nemt for Hanne Nielsen at have fuld fokus p patienterne hele ve-jen igennem forlbet. Med et login kan hun drive sin klinik.

Fra mit behandlerview kan jeg have adgang til bde kalender, ny tidsbestilling, afregning og forskellig kom-munikation med samarbejdspartnere. I strre klinikker har man mulighed for at have flere sekretrer og behandlere logget p, og de kan kommunikere med hinanden, ppe-ger Bogense-kiropraktoren.

Kvalitet og sikker hostingDen nordfynske klinikejer understreger, at KirCACS er mlrettet klinikkernes behov og nsker. Foruden at vre webbaseret har det patienten i fokus, der er fokus p kvalitet, og professionel hosting og backup giver klinikkerne tryghed i den daglige brug.

KirCACS:

Webbaseret: Virker p alle computerplatforme (Windows, OS x eller Linux) Patienten i fokus: Patienten er din kunde. Systemet er fundamentet for de

trygge rammer Fokus p kvalitet: Gennem sikkerhed, tryghed og ordnede aftaleforhold Hosting og backup: Tryghed gennem professionel hosting og daglig backup af

patientdata

Det betyder alt, at systemet er udviklet i samarbejde med kiropraktorer, fordi programmet er udviklet p en mde, s det til fulde lever op til de behov og nsker, som vi har i kiropraktorpraksis, siger Hanne Nielsen om den udviklingsproces, der har vret, inden hun siger goddag til sin nste patient.

Ls mere her:www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/center_sundhed_muskler_led/om+centeret

Dette antal er det gyldne antal behandlinger iflge undersgelse offentliggjort i The Spine Journal. Den er foretaget med 400 patienter med ukomplicerede lndesmerter. Forskere isolerede virkningerne ved at kontrollere en rkke potentielt forstyrrende faktorer, herunder virk-ningerne ved tidsforbrug, berring og interaktion med patienterne.

Tidligere undersgelser har vist, at en tidlig positiv respons p SMT er et godt prognostisk tegn, dvs. personer, der oplever betydelig smertelindring allerede efter 1-3 behandlinger, vil ende op med et bedre resultat efter en rkke be-handlinger end folk, der ikke oplever denne tidlige lettelse. Men den nye undersgelse fortller endvidere, at der synes at vre en sweet spot omkring 12 behandlinger, og at mere ikke ndvendigvis er bedre, siger professor Jan Hartvigsen, Syddansk Universitet og NIKKB.

Vi mangler stadig forskning omkring, hvordan behandlingen bedst leveres og om fordele ved at kombinere med andre behandlinger, som kiropraktorer jo ofte gr. Vi har ogs behov for forskning, som bely-ser, om langtidseffekten kan bedres ved at behandle kroniske patienter med mellemrum efter den mere in-tense fase med de 12 behandlinger.

Nyt center fokuserer p det sunde bevgeapparatCa. 50 forskere med fokus p smerte og tab af funktion fra ryg, nakke, kn og hofte har grundlagt The University of Southern Dan-mark Center for Muscle and Joint Health.

Med grundlggelsen af det nye center styrkes forskningen i muskuloskeletal sundhed yderligere i forskermiljet omkring Syddansk Universitet. I forvejen foregr der intensiv forskning p omrdet p Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomeka-nik og p Institut for Idrt og Biomekanik, og mange af forskerne p det nye center er kendte ansigter fra de to institutter.

Centret har til forml at blive den fren-

de institution i Danmark til forskning og innovation p omrdet for muskuloskeletal sundhed. Centret vil forbedre sundheden for mennesker, der oplever smerte og tab af funktion p grund af sygdom i bevge-apparatet.

Gennem sin forskning nsker centret et paradigmeskift fra et afventende fokus p sygdom og handicap til et fokus p evi-densbaseret videnoverfrsel og implemen-tering relateret til forebyggelse, tidlig op-sporing og effektiv behandling i samfundet, p arbejdspladsen og i sundhedsvsenet.

NY APP SKAL MINDSKELNDESMERTERForskere p Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj er i gang med at udvikle en app, der skal hjlpe folk med lndesmerter. Syddansk Universitet er med i projektet.

www.arbejdsmiljoforskning.dk eller www.research.idi.ntnu.no/selfback/


NYT OM VIDEN

Ls mere her:www.fysio.dk

Ls om studiet i Eccentric or Concentric Exercises for the Treatment of Tendinopathie:www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26471850

www.sdu.dk/kolikDel Facebooksiden Kolikkiropraktoren

Hj risiko for komplikationer ved knoperationEt nyt dansk studie udfrt af en gruppe af danske fy-sioterapeuter og offentliggjort i New England Journal of Medicine afslrer, at patienter, der fr et nyt kn via operation, har en hj risiko for komplikationer efter operationen, mens konservativ behandling med bl. a. trning ikke har bivirkninger. Det frer iflge studiet til, at en stor del af knpatienterne fravlger operation.

Iflge fysioterapeut og ph.d. Sren T. Schou, en af forskerne bag studiet, var mlet at: finde ud af, hvilken effekt operationen giver isoleret set ud over det, som trning, patientuddannelse og andre non-operative behandlinger bidrager med. Det viste sig, at patienterne fik det bedre efter operationen med frre smerter og bedre funktion, men de lb ogs en strre risiko for at f alvorlige komplikationer.

Otte af deltagerne i forsget, der fik foretaget en operation, oplevede komplikationer i lbet af det efter-flgende r, mens kun n forsgsdeltager, der modtog konservativ behandling, oplevede komplikationer i samme periode.

Hvis jeg var patient, ville jeg ikke vlge at blive opereret uden at have prvet at trne frst. Risikoen for at f komplikationer efter operationen er for stor, s man kan lige s godt finde ud af, om man kan klare sig med non-operativ behandling alene, siger Sren T. Schou om resultatet af undersgelsen.

Traditionel genoptrning overgs af koncentrisk trningForskere fra Bispebjerg Hospital har set p effekten af traditionel genoptrning kontra tung, langsom (koncentrisk) trning, nr overbelastede sener skal trnes.

Hidtil har holdningen vret, at overbela-stede sener bedst genoptrnes ved at for-

lnge musklen, men forskerne gennemgik trningsstudier

og studier af effekten af traditionel genoptrning. Langsom styrketr-

ning, som gradvis bygges op til at blive tung, ser ud til at have en bedre effekt.

Indtil nu har man anbefalet kun at genoptrne senen ved at forlnge musklen, men for senen gr det ingen forskel. Det er blot en elastik, der strk-

ker sig afhngigt af den belastning, man udstter den for om det s er ved, at musklen trkker sig sammen eller strk-kes, siger professor Peter Magnusson og seniorforsker Christian Coupp fra Forsk-ningsenhed for Muskuloskeletal Rehabili-tering, der har lavet studiet sammen med postdoc Ren B. Svensson fra Institut for Idrtsmedicin i en pressemeddelelse fra Bispebjerg Hospital.

Vi har ogs vist, at det nok ogs hn-ger sammen med, at man ikke behver at trne hver dag, hvis den overbelastede sene skal komme sig. 2 til 3 gange om ugen ser ud til at vre nok. Det hnger bl.a. sammen med, at en sene helst skal have 1 dgn mellem hver trning for at have tid til at restituere, og s nytter det ikke, at man trner to gange om dagen som ved den traditionelle metode, siger forskerne.

Hjlp projekt med fynske kolikbabyer

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) har sam-men med Forsk-ningsenheden for Almen Praksis og p basis af midler

fra Kiropraktorfonden igangsat et nyt kolikprojekt med Lise Hestbk som tovholder samt lge og ph.d. Lise Vil-strup-Holm som daglig projektleder.

Projektet er i gang med at rekruttere deltagere, og har brug for hjlp: Kender du - eller har du selv et kolikspdbarn p Fyn, s kontakt projektleder, lge Lise Vilstrup Holm:2627 8015 eller [email protected] og hr mere eller deltage.


AKTUELT

22 K I R O P R A K T O R E N / D E C E M B E R 2 0 1 5

World Spine Day finder sted hvert r 16. okto-ber. I r havde DKF besluttet at markere dagen, og kom-munikationsteamet udviklede eventet Bliv Rygfessor.

Gennem 4 opgaver skulle brn i alderen cirka 4-10 r udfordres til at bruge deres sanser og lre om ryggen og rygsundhed. Gennemfrte de opgaverne, var gevinsten en Rygfessor-Tshirt og et diplom med navn og sjove velser.

DKF hyrede to kiropraktorstuderende, Amalie Frost Stammerjohan og Kasper Skov fra FNKSs Internationale Udvalg. De gik 100% engageret til opgaven og var fnomenalt gode til at komme ud over rampen og formidle deres viden.

Ls her deres tilbagemeldinger til hovedkvarteret i lbet af de 3 hs-blsende dage p tour med grisekn, beachflags og diplomer.

Brn blev klogere p rygsundhedTo studerende fra Klinisk Bio-mekanik uddannede brn til sm ryg-fessorer i 3 byer p 3 dage. Sdan markerede DKF World Spine Day. Konceptet har bevist sit vrd og kan bookes af klinikker.

Af Tanja Skov Carlsen, DKFs sekretariat

TIRSDAG 13. OKTOBER KL. 22.46

Tak for opsamlingen. Vi tager fra Odense kl. 8 og srger for de sidste ting inden kl. 11. Vi ringer hvis det bliver ndvendigt, og ellers skal jeg nok lige skrive en opdatering p hvordan dagen er forlbet i morgen.

ONSDAG 14. OKTOBER KL. 14.28

Det gr super godt. Vi skulle lige i gang, men vi er snart igennem minimum 25 brn, og vi fr ogs talt om ryggen med forldrene. Jeg sender billeder senere :)



Det har vret en super skn dag, men vi er begge ret smadret nu.Jeg vil lige hre, hvor vi skal aflevere alle rekvisitter p fredag? Jeg holder dig ogs opdateret i morgen.

Gennem 4 opgaver skulle brn i alderen cirka 4-10 r udfordres til at bruge deres sanser og lre om ryggen og rygsundhed. Gennemfrte de opgaverne, var gevinsten en Rygfessor-Tshirt og et diplom

DKF hyrede to kiropraktorstuderende, Amalie Frost Stammerjohan og Kasper Skov fra FNKSs Internationale Udvalg. De gik 100% engageret til opgaven og var fnomenalt gode til at komme ud over

Ls her deres tilbagemeldinger til hovedkvarteret i lbet af de 3 hs-blsende dage p tour med grisekn,



Det har vret en super skn dag, men vi er begge ret smadret nu.Jeg vil lige hre, hvor vi skal aflevere alle rekvisitter p fredag? Jeg holder dig ogs opdateret i morgen.


Ideen med Rygfessor

Dansk Kiropraktor Forening str bag eventet Bliv Rygfessor for at sl et slag for tidlig forebyggelse ved at udbrede viden om ryggen og rygsundhed til brn og deres voksne. I eventet mder borgere, mske for frste gang, en kiropraktor og hrer,

sikkert ogs for frste gang, om kiropraktorers universitetsuddannelse. Eventet promoverer kiropraktorens ekspertviden gennem en sjov udfordring for hele familien. Deltagerne fr noget med hjem, de gerne vil hnge op og gemme. World Spine Day

er opfundet i 2000 af NGOen Bone and Joint Decade Global Alliance for Musculoskeletal Health, som DKF samarbejder med.

www.danskkiropraktorforening.dk/rygfessorwww.worldspineday.org#rygfessor #worldspineday

Bliv RygFessor kan bookes til fx bent hus, kulturnat eller

jubilum eller lignende. Skriv til sekretariatet, hvis du vil hre mere: [email protected]

FREDAG 16. OKTOBER 2015 KL. 17.16

S sidder vi i bilen p vej hjem fra Kbh. Endnu en dag fyldt med masser af glade og friske brn. Trods vejret ikke var med os, s rundede vi alligevel 4045 brn. Som I kan se p billederne, s valgte vi at st ved Nrreport station, og det var bare helt perfekt. Vi vil bare sige mange tak, fordi vi kunne vre en del af dette. Det har vret en kmpe succes hos alle, vi har mdt (med og uden brn). P de tre dage nede vi op p at uddanne omkring 130 nye rygfessorer, s det er vi meget tilfredse med.

TORSDAG 15. OKTOBER KL. 18.11

S kom vi hjem fra i dag og sikke en skn dag det har vret i Roskilde. I gr nede vi op p 2730 brn, men i dag var vi i hvert fald helt oppe p 4550 brn. Det har vret en kmpe succes hos bde brn og forldre og srligt Tshirtsene var et kmpe hit. Trods det var ret blsende i dag, s var humret hjt hos alle og lidt mere viden om kiropraktik er blevet spredt ud i Roskilde centrum. Vi glder os til i morgen, hvor det nok ogs bliver super sjovt og spndende ikke mindst til at fejre World Spine Day med de nye rygfessorer.

TORSDAG 15. OKTOBER KL. 18.25

Faktisk har vi lige optalt med diplomer, og vi kom helt op p 60 brn i dag :) Det har bare vret en fantastisk dag! :) Vi har fet meget ros for konceptet fra alle forldre/bedsteforldre, s den ros sender jeg ogs lige videre.

MANDAG 19. OKTOBER 2015 KL. 22.14

Det varmer utrolig meget at f alt den ros ;) Det har jo vret en ren fornjelse og en stor re at kunne reprsentere kiropraktik og DKF p den mde. I skriver bare, hvis der skulle dukke noget andet lignende op til andre lejligheder. Jeg har vedhftet vores evaluering af dagene ontheroad, men alt i alt er Kasper og jeg yderst tilfredse med vores samarbejde med jer. Jeg hber, at I kan bruge vores tanker. Endnu en gang tak for samarbejdet.

God Adgang til kiropraktorenMere end 15% af befolkningen i Danmark er berrt af en funktionsnedsttelse det vi i meget bred forstand kalder handicap. For mange mennesker er information om de fysiske adgangsforhold ndvendig for at kunne planlgge hverdagen.

Det er rigtig kedeligt, hvis fx en krestolsbruger har bestilt tid hos kiropraktoren og s ikke kan komme ind ad hoveddren, fordi den er for smal, eller hvis en allergiker bliver ndt til at g igen, fordi der har vret hunde p stedet.

Nr information om adgangsforholdene er til stede, kan alle vlge og selv planlgge det ndvendige for at kunne frdes. Det gr turen bedre bde for gsten og

stedets personale. Det glder ogs, nr man skal bestille tid hos en kiropraktor.

Mrkning forbedrer informationen om din klinikMrkeordningen God Adgang informerer om de fysiske adgangsforhold til bygninger og udearealer. P godad-gang.dk kan man finde detaljerede oplysninger om ad-gangsforholdene til de steder, som er medlem af mrke-ordningen. Det gr hverdagen lettere for mennesker med funktionsnedsttelse.

Alle kiropraktorklinikker kan f lavet en God Adgang-mrkning af klinikken og dermed forbedre oplysningerne om adgangsforholdene til klinikken p sundhed.dk, din egen hjemmeside og godadgang.dk. S kan mennesker med og uden funktionsnedsttelse booke tid hos dig og vre sikker p at kunne komme til behandling. S af hensyn til dine patienter og dig er en mrkning en god ide, siger Ulla Kramer fra foreningen God Adgang.

God Adgangs konsulenter str klar En mrkning er baseret p en registrering af de fysiske adgangsforhold til og i din klinik. Bde bygningsregle-mentets og de overenskomstmssige bestemmelser vedr. tilgngelighed er inkluderet i kriterierne for mrk-ningen.

Det betyder, at God Adgangs konsulenter besger din klinik efter nrmere aftale og noterer alle forhold af be-tydning for tilgngeligheden for krestolsbrugere, gang-besvrede, mennesker med nedsat syn, allergi, nedsat hrelse eller kognitive udfordringer.

Et par uger efter besget modtager du en statusrap-port over tilgngeligheden med forslag til, hvordan sm og store tiltag kan forbedre adgangsforholdene for ldre og andre patienter med funktionsnedsttelse.

Det er op til dig, om du vil flge vores rd. Mske kan vi pege p ting, som forbedrer adgangen for nogen,

Af Christian Ankerstjerne DKFs sekretariat

Nr information om adgangs-forholdene er til stede, kan alle vlge og selv planlgge det ndvendige for at kunne frdes

AKTUELT


Bestil en God Adgang-mrkning og f lbende rdgivning

Du kan bestille en God Adgangmrkning og besg af konsulenter ved at udfylde tilmeldingsformular p hjemmesiden:www.godadgang.dk

Du kan til enhver tid kontakte God Adgang for at f en gennemgang af rapporten og svar p eventuelle sprgsml. Skal du p et tidspunkt bygge om eller renovere, kan du kontakte God Adgang og f rdgivning om, hvad du skal vre opmrksom p i forhold til tilgngeligheden.

I Region Hovedstaden er det gratisAlle klinikker med et ydernummer i Region Hovedstaden kan tilmelde sig en God Adgangmrkning, hvor regionen betaler omkostningerne. Det gres ved at udfylde en tilmelding p projektets hjemmeside.

Region Hovedstaden dkker alle omkostninger i perioden 20152017. Efter projektperioden skal du tage stilling til, om du nsker at fortstte med prsentationen p sundhed.dk og medlemskabet af God Adgang. Pris for rligt medlemskab er i dag kr. 1.250, ex. moms. (pristalsreguleres).

Sprg osVil du vide mere om, hvordan vi laver en God Adgangmrkning, kan du kontakte God Adgangs sekretariat ved Ulla Kramer p 5134 3596 eller [email protected]

Hos Kiropraktorerne p Toftegrds All i Valby har man allerede haft besg af God Adgang. Det var en god oplevelse og giver god mening.

God Adgang sendte en mand ud til os. Han brugte det meste af en dag p at gennemg bygningen med et mlebnd, og s fik vi derefter en rap-port. Der var nogle ting, vi ikke var klar over. For eksempel havde vi nogle trin, der var lidt for hje, men det kunne klares med en rampe. Og det stod ud-lejer for - der ligger bl.a. en tandlge i ejendommen, s det var jo ikke kun for vores skyld, siger Anders Broegaard om processen, der er forlbet glidende.

God Adgang-mrkningen er ikke kun for den gode samvittigheds skyld, eller fordi mrket ser pnt ud p hjemmesiden. Der er faktisk ogs

forretningsmssig rson i at f gen-nemget klinikken.

Vi har tit patienter, der ringer og sprger om vores adgangsforhold. Netop den her patientgruppe sger efter det - det er de jo vant til. Frem for at skulle g ud og afvise dem ude p reposen, er det jo nemmere og bedre, at de selv kan undersge det. I det hele taget er det en patientgrup-pe, der har det svrt. ikke mindst her i hovedstadsregionen, hvor adgangsforhold og klinikker i ldre ejendomme ofte er umulige at tilg, hvis man fx sidder i krestol, fortller Anders Broegaard.

som du ikke har tnkt p. Vores rdgiv-ning sikrer, at du kan forbedre de forhold, der har betydning, og at disse forbedrin-ger udfres rigtigt. Du kan sparre med os efter behov, og rapporten bliver vores flles platform for den videre dialog, si-ger Ulla Kramer og fortstter:

Der er mange situationer, hvor ogs hensyn til tilgngeligheden kan tnkes ind. Vi hjlper gerne med at sikre, at tegninger, nye lejeml eller ombygninger overholder tilgngelighedsbestemmel-serne, s du ikke afskrer dig fra nogen kunde/patientgrupper. Gode adgangsfor-hold kan ogs vre med til at fastholde dine kunder ogs nr de bliver ldre, slutter Ulla Kramer.

Der var nogle ting, vi ikke var klar over

Hos Kiropraktorerne p Toftegrds All i Valby har klinikejer Anders

Broegaard haft besg af God Adgang og fet mrket sin klinik.


Nanna Snderkr Meyer er et kendt ansigt for nogle: Hun har vret med i en del r, idet hun indtil sin ansttelse som koordinator var efteruddannelseskonsu-lent, en stilling, hun fik umiddelbart efter at have frdig-gjort sin uddannelse som kiropraktor.

I konsulentstillingen beskftigede jeg mig primrt med planlgning af de centrale kurser. I stillingen som efteruddannelseskoordinator sidder jeg sammen med hele efteruddannelsesenheden p NIKKB. Det gr, at vi kan sparre om alt, der foregr i efteruddannelsen. Fordi det nu ogs handler om andre efteruddannelses-tiltag, bl. a. den kommende systema-tiske efteruddannelse, roadshows og Faglig Kongres, er der nye arbejds-opgaver i forhold til tidligere.

Nanna Snderkr Meyer har altid brndt for efteruddannelse, fordi det er der, man kan vre med til at prge i hvilken retning, professionen skal bringe sig i, og finde ud af, hvilke faglige omrder, der skal vre fokus p for at forbedre kiropraktorernes posi-tion i det danske sundhedsvsen.

Selv om Anette Ravn Nrregaard har undervist p kiropraktorstudiet i 11 r, er hun helt ny p efteruddan-nelsesomrdet, men hun brnder for at videreudvikle kiropraktorer igennem efteruddannelse.

Det her med at undervise og planlgge har altid haft en naturlig interesse, og nu var tiden kommet til at jeg gerne ville prve noget nyt. Tiden var kommet til

at prve krfter med efteruddannelse af kiropraktorer i stedet for at undervise p uddannelsen, siger hun om indstillingen til opgaven.

Det er anderledes, end det jeg har lavet hidtil. Lige pludselig er der mange lse ender, der skal samles. Man sidder hele tiden med mange bolde i luften og venter p respons fra andre. Det er rigtigt spndende, men der er mange ting at stte sig ind i, siger Anette Ravn Nrrega-ard om sit frste indtryk af jobbet.

Efteruddannelse er rigtig vigtigt, for nr man har gennemget et universitets-studie, har man sagt ja til livslang lring. Derfor er det umdeligt vigtigt, at man indser, at selv nr man er frdig med sit studium, er man ikke p nogen mde fr-dig med at lre. Jeg synes, det er vigtigt, at vi fr lavet god og relevant efterud-dannelse, s kiropraktorerne har lyst til at blive ved med at videreuddanne og dyg-tiggre sig. Derfor er jeg meget involveret

i implementeringen af systematisk efteruddannelse, fortller Anette Ravn Nrregaard.

De to nye efteruddannelseskoordinatorer ser ens p, hvad de gerne vil bibringe kursusdeltagerne: De m ger-ne komme hjem med noget viden, der er nemt at imple-mentere i deres hverdag i klinikkerne. Og s m de gerne komme hjem med ny viden og vre blevet opdateret p udviklingen inden for faget.

Med den indstilling kan kiropraktorerne godt glde sig til de kommende efteruddannelsestilbud fra NIKKB.

Nsten nye ansigter i efteruddannelsenNIKKB har styrket indsatsen p efteruddannelses-omrdet med ansttelsen af to koordinatorer, Nanna Snderkr Meyer og Anette Ravn Nrregaard.

Selv om Anette Ravn Nrregaard har undervist p kiropraktorstudiet i 11 r, er hun helt ny p efteruddan-nelsesomrdet, men hun brnder for at videreudvikle kiro-praktorer igennem efteruddannelse.

I konsulentstillingen beskftigede jeg mig primrt med plan-lgning af de centrale kurser. I stillingen som efteruddannelsesko-ordinator sidder jeg sammen med hele efteruddannelses-enheden p NIKKB, fortller Nanna Sn-derkr Meyer.

Efteruddannelse er rigtig vigtigt, for nr man har gennemget et universitetsstudie, har man sagt ja til at have en livslang lring


KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Af Asger Torning Kommunikationsmedarbejder NIKKB

flex Focus 400 expbk3000

Mileparken 34 2730 Herlev Denmark T +45 4452 8100 [email protected] bkultrasound.com

Ultralydsskannere med ultrahj billedoplsning til muskuloskeletal billeddiagnostik

Enestende billedkvalitet

Stort skrmbillede

Dansk prisvindende design

Stjsvag


AKTUELT

Tilbage i Danmark sidder Bjarne Keseler med smil p lben, uforglemmelige billeder p nethin-den fra en eventyrlig road trip tvrs over USA. Han fr kuldegysninger ved tanken om samarbejdet p det syv mand store hjlperteam, hvor

Ekstremsport giver guldkorn til dagligdagens patienter At forebyggelse er vigtig for alle patientgrupper, str bjet i neon for Bjarne Keseler, efter han var kiropraktor for ultracyklist Peter Sandholt i et af verdens hrdeste ekstremlb Race Across America i sommer.

Af Victoria Siersbk, journalist

alt gik op i en hjere enhed. Men han fik ogs ny vrdifuld faglig indsigt med sig hjem i bagagen:

Vi, som kiropraktorer, er meget kendt for at arbejde med ryg og nakke, men vi har rigtig meget andet at byde ind med til hele bevgeap-paratet: Fdder, kn, hofter, skulder og hndled. Hvis man fr je p de kompetencer som kiropraktor, s

har man rigtigt meget at tilbyde en ekstremsportsudver, siger Bjarne Keseler. Topatleter er konstant p jagt efter de sm justeringer, der er de afgrende decimaler i konkur-rencen om en podieplads. Justeringer krver overblik og ekspertise, hvor kiropraktorens ekspertise med fordel kan sttes i spil:

For en cykelrytter er balancen i hndled og skulderled lige s vigtig som kn og ryg, og det overblik har vi som faggruppe.

Skader tages i oplbetErfaring med ekstremsportski-ropraktik har vret en jenbner for Bjarne Keseler, fordi det har understreget betydningen af, hvor afgrende forebyggende trning og kiropraktorbehandling er. Ikke kun for topatleter, men for alle patient-grupper:

Det har betydet, at jeg er blevet mere opmrksom p effekten af den forebyggende indsats i behand-lingen af andre sportsfolk og mo-tionister, men ogs helt almindelige patienter, som jeg mder i min klinik.


Race Across America (RAAM)

RAAM er et 12dages cykellb p 4800 km fra Californien i st til Annapolis i vest. Peter Sandholts tid p 9 dage, 20 timer og 47 minutter gav ham en tredjeplads, som frste dansker nogensinde. RAAM er ca. dobbelt s langt og skal gennemfres p den halve tid af Tour de France.

www.raam.orgSl briksen op i ingenting. Ingen tid til smalltalk. P ti minutter var Peter Sandholms led tjekket og balanceret ind. For at spare tid skete k-laserbehandlingen, mens Peter Sandholt sov, se nste

Shermers Neck

Et 15 min. dagligt nakketrningsprogram ivrksat seks mneder fr, viste sig effektiv i forebyggelsen af den invaliderende Shermers Neck syndrom, som tidligere p ret havde generet Peter Sandholt voldsomt under Irland Rundt. Shermers Neck svkker langdistancerytteres nakkemuskler, s hovedet ikke kan holdes oppe.

siden, hvor han oprindeligt henvend-te sig med knproblemer og brn-dende, smertefulde fornemmelser under fdderne. Det blev behandlet med en kombination af intensiv biomekanisk behandling, udskiftning af cykelsko og justering af pedal. Derefter behandlede Bjarne Keseler

hele kroppen profylaktisk ca. hver tredje uge frem til lbet. En strategi, som gav pote, i form af vrdifuld skadesfri trning op til og under konkurrencen. Undervejs i cykellbet opstod kun forventelige gener som mme knled og siddesr:

Da frst vi havde arbejdet os

Bl bog

Navn: Bjarne Juul Keseler Alder: 38 rBeskftigelse: Kiropraktor og partner i Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus. Har desuden klinisk erfaring med topatleter fra basketball, golf, bordtennis og hndbold. Uddannelse: Cand.manu. fra Syddansk Universitet 2006. Sidefag Idrt og sundhed fra Syddansk Universitet i 2001. Kurser i ekstremitetsbehandling og sportsskader igennem NIKKB, FICS m.fl.

Lringen er, at problemer, som end-nu ikke er opdaget af patienten, kan blive afslret og behandlet, inden det bliver til en egentlig gene eller skade.

18 mneders forberedelseSamarbejdet med Peter Sandholt blev allerede indledt for halvandet r


Behandlingerne p turen var fem-ti minutters standardtjek fra top til t, med fokus p columna thoracalis og cervi-calis foruden fdder, kn og hnder. Bjarne Keseler anvendte manipulation, k-laser og kinesiotape.

Det var faglig og personlig udvikling at vre en del af et sammenrystet team, hvor man lfter i flok. En anderledes samarbejdssituation langt fra klinikkens subjekt til subjekt-mde, fortller Bjarne Keseler.

Man lrer at stte sig selv til side som ekstremsportskiro-praktor: Her ligger Bjarne Keseler p jorden ved siden af Crew Manager Sren, mens Peter Sandholt fr 90 minutters uforstyrret svn i bilen, inden det gr ls igen.

AKTUELT

igennem de problemer, Peter Sandholt havde, skulle der meget lidt til at f be-vgeapparatet balanceret ind, og hans krop responderede forholdsvis hurtigt p behandlingen under lbet, der bestod af ti minutters vedligeholdelsestjek, siger Bjarne Keseler.

De fravrende akutte skader betd ogs, at Bjarne Keseler ikke flte sig under pres p noget tidspunkt, p trods af mini-mal svn og konstant at vre p farten. Til gengld dkkede hans ansvar som fast nattevagt meget andet end det biomekani-ske arbejde, fx at srge for Peter Sandholt fik 25 liter vske og 13.000 kcal pr. dgn.

Headhuntet til teamDen positive effekt af de frste intensive behandlinger gjorde, at Peter Sandholt fik je p Bjarne Keseler som en vrdifuld brik til sit team, der ud over kiropraktor ogs be-stod af lge, fysioterapeut, crew manager, altmuligmand og chauffrer.

Jeg var ikke i tvivl om, jeg ville sige ja, selvom det umiddelbart ikke passede

ind i mine planer, da jeg ti mneder inden havde kbt mig ind i en klinik, og jeg har ogs min familie at tage hensyn til. Men omvendt tnkte jeg: Hvornr fr jeg sdan en chance igen?, reflekterer Bjarne Keseler om jobmuligheden, som var ulnnet. Og han kan kun anbefale andre kiropraktorer at sge faglig inspiration ved at afprve egen faglighed uden for klinikkens komfortzone.

Frontspeed udvider med FreeClinic

FreeClinic er et webbaseret kliniksystem, hvor der er mulighed for at bruge det sammen med KiroDB. Du har dermed et kliniksystem der fungerer BDE p nettet og via KiroDB til Windows!

Og ja, FreeClinic kan faktisk vre helt gratis* !!

(* det eneste der koster noget er premium features og forbrug af ekstern kommunikation)

FreeClinic kan efter behov kombineres med KiroDB til Windows, s du bde har et online system OG et rigtigt program p din computer p samme tid. Derved kan du f det bedste fra begge verdener. Samtidig fr du den fordel at dine data er spejlet, s de findes to steder som tvillinger, dvs. online OG indenfor dine egne vgge, p en og samme tid.

Det at have et rigtigt program fx med funktionstaster er hurtigere og rarere i brug. Kombina-tionen giver ogs en slags fallback hvis det ene skulle svigte og er med til at sikre en hj oppetid. Det er isr vigtigt ved strre/travle klinikker. Men for den mindre eller den nystart-ede klinik kan en web-version uden andet vre fin. Sdan kan FreeClinic ogs bruges.Du kan vlge at bruge webversionen hos behandlere og s programmet hos sekretrer (de kan godt lide at der ikke skal klikkes ret meget fx for at printe). I programmet kan man spare en del kliks og gre nogle ting lidt hurtigere og mere effektivt.

Nr og hvis behovet opstr, s kan man udvide med program (alts KiroDB til Windows) hos de brugere der har et nske om det.

KiroDB

F FreeClinic gratis!

Der har aldrig vret et bedre tilbud til kiropraktorer. Log ind og bestil din gratis klinik - det er let. S kan du prve det af. Det er helt gratis og du vlger selv om du bruger det til mere end en afprvning.

Adressen er: FreeClinic.Frontspeed.com/start


Jeg har de sidste 4 r vret tilknyttet som behandler og

Kiropraktoren nr. 4 2015

Documents

Transcript of Kiropraktoren nr. 4 2015